Teamleder til Drift support

Tag del i vores succesfulde rejse som en afgørende spiller! Vi søger en passioneret leder med teknisk ekspertise til vores Drift Support-team hos USER IT. Hvis du brænder for enestående kundeoplevelser og har erfaring med service management, ITIL og ledelsesansvar, kombineret med stærke tekniske færdigheder inden for Microsoft 365, Azure og meget mere, så er det netop dig, vi leder efter! Bliv en del af vores proaktive og teknisk innovative team, hvor vi stræber efter at optimere og udvikle vores kunders IT-løsninger. Søg nu og tag del i vores spændende rejse hos USER IT!

Lokation

Aarhus

Ansøgningsfrist

Om USER IT

Hos USER IT leverer vi IT-driftsstøtte og IT-brugersupport til bl.a. privathospitaler, hotel-og restaurationsbranchen samt bygge- og servicesektoren. Vi arbejder med komplekse infrastrukturløsninger og med sikkerhedssystemer, der beskytter kunders infrastruktur. Vi leverer løsninger, der er proaktive 24/7-365 og opfylder høje krav til oppe- og svartider.

Vi er på en vækstrejse, hvor kunden er i fokus. Derfor søger vi en Teknisk Teamleder til vores Drift Support, som gennem teknisk ekspertise, personlig ledelse og teamspirit kan bidrage til denne rejse både personligt og fagligt.

Om dig:

Vi leder efter en Teknisk Teamleder med erfaring inden for IT-drift og -infrastruktur samt ledelseserfaring. Du skal kunne forstå dine leveranceopgaver og dine kunders behov. Erfaring med service management, ITIL og stakeholder management er en fordel, da det vil hjælpe dig med at navigere i kontrakter og drive forretningsudvikling.

Kendetegnene ved dig er, at du er imødekommende og sætter dig i kundens og medarbejdernes sted. Du er ansvarlig og tager ansvar for kundernes og medarbejdernes oplevelse. Som en afslutter følger du opgaverne til dørs og tager dig af de opgaver og henvendelser, der opstår. Empati er en vigtig egenskab for dig som leder, og du er fokuseret, hvilket gør dig i stand til at prioritere og skabe overblik, selv når der er mange bolde i luften. Du er også en stærk kommunikator, der får dine budskaber klart igennem.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • Personaleledelse, herunder 1:1 samtaler
  • Koordinering af arbejdsopgaver og ressourceplanlægning
  • Eskaleringspunkt i og uden for arbejdstid
  • Teknisk kvalificering af opgaver
  • Opfølgning på teamets opgaver og KPI'er
  • Deltagelse i kundestyregrupper med det formål at udvikle vores kunder
  • Afhængig af faglige kompetencer kan du have 1-2 produkt specialer i Driftsupporten
  • Optimering af vores ITSM-system Cherwell

Dine tekniske kompetencer kunne inkludere:

  • Microsoft Office 365
  • Microsoft Azure
  • Microsoft Intune
  • Microsoft Defender
  • Microsoft Windows Virtual Desktop
  • Netværk som Cisco og Checkpoint
  • VMware
  • Veeam
  • Microsoft Windows Server

Vi tilbyder:

Du tilbydes en fuldtidsstilling med fast månedsløn, der er konkurrencedygtig og tilpasset dine kompetencer og erfaringer. Hos USER IT stræber vi efter en 37-timers arbejdsuge med fleksibilitet som en vigtig parameter. Der vil også være opgaver uden for den normale arbejdstid.

USER IT tilbyder sundhedsforsikring, tandforsikring, pensionsordning og kantineordning til alle medarbejdere. Derudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj stillet til rådighed og mulighed for at deltage i faglige og sociale arrangementer.

Kontakt

Sidder du inde med spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Bech på tlf.: 40407035.

Ansøgning og CV sendes til job@userit.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.